Det er med glæde, at TST Svømning i vinterferien (fra mandag den 9. februar til og med fredag den 13. februar) kan tilbyde Vinterferie plask og sjov for børn/unge i alderen 8 til 13 år (også for børn som ikke er medlemmer af TST Svømning).

Alle er velkomne, og der kræves ikke specifikke kvalifikationer, lige som man ikke behøver at være medlem af en svømmeklub.

Afhængig af antallet af deltagere, vil ugen blandt andet indeholde livredning og førstehjælp, dykning, svømning, boldspil og mange flere aktiviteter både i svømmehallen og sportshallen.

Der vil blive serveret frugt i løbet af dagene.

Prisen er kr. 500,- for alle fem dage.

Sidste tilmelding er lørdag den 31. januar 2015 (dog med forbehold), efter først-til-mølle-princippet.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Thomas Duun på svoem.tilmelding@andersrp.dk eller telefon 29 74 05 35.

Vi glæder os til at se dig til en spændende og van(d)vittig uge!

BEMÆRK: TST Svømning har ikke ansvaret for børnene før kl. 09:00 og efter kl. 15:00, med mindre man har betalt for morgen- og/eller eftermiddagspasning. Derfor beder vi forældrene om at være punktlige med aflevering og afhentning af deres børn.

Du kan tilmelde dit barn til vinterferie plask & sjov ved at KLIKKE HER.