Efterårssæson 2024 12.08.2024  -  15.12.2024
Vejledning

Haletudser (A)
HALETUDSER

Vejledende aldersgruppe: 3-6 år.

Dette er holdet for nybegyndere, der skal lære at være i vandet. Børnene lærer at lege, bevæge sig og hoppe i vandet. Vi arbejder derudover hen imod, at børnene ikke længere har badevinger på, og dette er et krav før barnet kan rykke op på næste hold. Det er op til træneren, hvor hurtigt badevingerne bliver valgt fra, men hastigheden har naturligvis meget med alderen at gøre. Forvent derfor ikke at badevingerne ryger af i første sæson, hvis dit barn er 3-4 år gammel og aldrig har svømmet før. Badevingerne vil blive erstattet af to bælter og eventuelt en plade.

Vi tilbyder også et hold om torsdagen, hvor det er muligt som forældre at være i vandet med sit barn. Holdet svarer i øvrigt til dette hold.

Krav:

  • Børn med langt hår skal helst have sat det op eller have badehætte på.

  • Overvej dykkerbriller til barnet.

Tilmeld/Læs mere - (0)

Haletudser med forældre (A)
HALETUDSER m. forældre

Vejledende aldersgruppe: 3-6 år.

Holdet svarer til vores normale haletudsehold, men du har som forælder muligheden for at være i vandet sammen med dit barn. Der er stadigvæk både træner og hjælpetræner tilknyttet holdet.

Dette er holdet for nybegyndere, der skal lære at være i vandet. Børnene lærer at lege, bevæge sig og hoppe i vandet. Vi arbejder derudover hen imod, at børnene ikke længere har badevinger på, og dette er et krav før barnet kan rykke op på næste hold. Det er op til træneren, hvor hurtigt badevingerne bliver valgt fra, men hastigheden har naturligvis meget med alderen at gøre. Forvent derfor ikke at badevingerne ryger af i første sæson, hvis dit barn er 3-4 år gammel og aldrig har svømmet før. Badevingerne vil blive erstattet af to bælter og eventuelt en plade.


Krav:

  • Børn med langt hår skal helst have sat det op eller have badehætte på.

  • Overvej dykkerbriller til barnet.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Frøer (B)
FRØER (fortsættelse af haletudseholdene)
 

Vejledende aldersgruppe: 5-8 år.

Holdet er for børn, der har vænnet sig til at være i vandet og som er klar til at modtage undervisning. Undervisningen foregår hovedsageligt i den dybe ende af bassinet.

Børnene lærer at få hovedet under vand, hoppe i vandet i den dybe end, svømme crawl og svømme rygcrawl. Der vil stadig være leg i undervisningen. Vi arbejder hen imod, at børnene kun har ét bælte på, hvilket også er kravet for at rykke op på delfinerne.

Krav:

  • Klar til at modtage undervisning.

  • Ingen badevinger, men de må stadig have bælter på.

  • Overvej om barnet skal have svømmebriller med.

  • Børn med langt hår skal helst have sat det op eller have badehætte på.

.
 
Tilmeld/Læs mere - (3)

Delfiner (C)
DELFINER (fortsættelse af frøholdene)
 

Vejledende aldersgruppe: 7-10 år.

Holdet er for børn, der er rutinerede i vandet og har lært at svømme crawl og rygcrawl.

Børnene lærer at hoppe fra skamlerne, og der arbejdes hen imod at lære hovedspring. Derudover bliver der finpudset på det lærte fra frøholdet, herunder mere korrekt teknik og form. Målet med undervisningen er at barnet lærer at svømme uden bælte og at svømme langt. Når holdet er klar til det, begyndes der så småt på brystsvømning.

Vi opfordrer børnene til at prøve begynderstævner.

Krav:

  • Skal være parat til at modtage undervisning, og kunne svømme hele bassinets længde uden pause.

  • Må kun svømme med ét bælte på.

  • Svømmebriller med.

  • Børn med langt hår skal have sat det op eller have badehætte på.

 
Tilmeld/Læs mere - (3)

Hajer (D)
HAJER (fortsættelse af delfinholdene)
 

Vejledende aldersgruppe: 9-12 år.

Holdet er for børn der kan svømme baner uden hjælpemidler, og som er klar til at tage undervisningen seriøst. Vi anser dette hold som en indkørsel til Talentholdet. Er dette ikke målet, så bør barnet tilmeldes vores Tweens & Teens hold i stedet for.

Børnene lærer at svømme langt, lave vendinger og der øves teknik, med bl.a. fokus på vejrtrækningen. Der læres at svømme fly og der bygges videre på brystsvømning og hovedspring. Målet er at kunne starte fra skamlerne med hovedspring og svømme baner med korrekte vendinger.

Vi opfordrer børnene til at prøve begynderstævner.

Krav:

  • En vurdering af træneren for at få lov til at komme på holdet. Dette spørges om fra træneren på delfinholdet som barnet hidtil går på.

  • Minimum kunne svømme 50m uden hjælpemidler og uden pause.

  • Intet bælte eller andre hjælpemidler

  • Svømmebriller med.

  • Børn med langt hår skal have sat det op eller have badehætte på.

 
Tilmeld/Læs mere - (2)

Tweens & Teens (L)
TEENS & TWEENS (fortsættelse af delfinholdene)
 

Vejledende aldersgruppe: 10-15 år.

Holdet er for de unge der kan svømme baner uden hjælpemidler, som gerne vil have en mere afslappet tilgang til træningen. Er målet at blive en del af Talentholden så er dette hold nok ikke det rigtige. I stedet bør man tilmeldes vores Hajhold.

De unge lærer at svømme langt, lave simple vendinger og den nødvendige teknik. Der bygges videre på brystsvømning og hovedspring fra delfinholdet. Har man ikke været tilmeldt delfinholdet, så er det intet problem, da man så bare vil lære de ting man mangler løbende. Målet er, på samme måde som Hajholdet, at kunne starte fra vipperne med hovedspring, men en hyggelig stemning er mere i fokus end benhård træning. Dette betyder dog ikke, at træningen ikke tages seriøst, men blot at det sociale også prioriteres.

Krav: 

  • Minimum kunne svømme 50m uden hjælpemidler og uden pause.

  • Intet bælte eller andre hjælpemidler

  • Svømmebriller med.

  • Unge med langt hår skal helst have sat det op eller have badehætte på.

 
Tilmeld/Læs mere - (1)

Talent / konkurrence (E)
TALENT / KONKURRENCE

Vejledende aldersgruppe: 12 år og der opefter. 

OBS!: Der kræves en optagelsesprøve på holdet inden svømmeren kan tilmeldes. Dette sker i koordination mellem trænerne på dette hold, og trænerne på hajholdet.

Holdet er for teenagere, som er klar til at tage undervisningen seriøst. Fokus på holdet er et topniveau, hvor svømmerne bliver presset til at overgå sig selv. Der tages personlige tider, og de opdateres løbende så både trænerne og svømmerne kan følge med i udviklingen. Vi anser dette hold som vores mest seriøse hold, hvor fokus ligger på personlig udvikling, og vi opfordrer derfor til at mentaliteten ikke blot skal være hygge. Er dette ikke målet, så bør svømmeren tilmeldes vores Tweens & Teens hold i stedet for.

På holdet læres at svømme langt, lave vendinger og der øves teknik og form. Alle relevante svømmediscipliner vil blive lært, og målet er at undervisningen skal understøtte stævnerne, som vi på det kraftigste opfordrer svømmerne til at deltage i. 

Træningen består af tre dage om ugen i mellem 1,5 og 2 timer.

Krav: 

  • En vurdering af træneren for at få lov til at komme på holdet.

  • Være mentalt indstillet på at lære og tage undervisningen seriøst.

  • Ingen hjælpemidler.

  • Svømmebriller med.

  • svømmere med langt hår skal have sat det op eller have badehætte på.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Seniorhold (K)
SENIORHOLD

Holdet er beregnet til at give seniorer en mulighed for motion og bevægelse i eget tempo. Der er ikke en træner på, hvorfor der blot er en livredder og et åbent bassin. Der vil som udgangspunkt ikke blive sat banetorve i bassinet, så det står helt frit for om svømmegangen skal tages seriøst eller om det blot er en mulighed for socialisering.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksenbegynder (F)
VOKSEN BEGYNDER

Holdet er beregnet til voksne, som gerne vil lære at svømme, men endnu ikke kan finde ud af det eller har vandskræk. Kan man allerede finde ud af at svømme, og bare gerne vil lære teknik, så bedes du tilmelde dig Voksen Undervisning i stedet for. 

Dette hold har fokus på at få dig til at føle dig tryk i vandet, herunder den dybe ende. Undervisningen foregår i dit tempo og i øjenhøjde. Det er altså ikke kollektiv undervisning som du måske kender det fra børneholdet, men derimod individuel undervisning, hvor instruktøren skifter mellem alle svømmerne. 

Det er ikke en forudsætning at man kan svømme. Vi har redskaber til rådighed for at dække enhvers behov, undtagen svømmebriller, som man selv skal have med, hvis man skal bruge dem.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen undervisning (G)
VOKSEN UNDERVISNING

Holdet er beregnet til voksne, som allerede har styr på det basale, og gerne vil lære teknik og eventuelt nye svømmearter. Kan man ikke allerede finde ud af at svømme, så bedes du tilmelde dig Voksen Begynder i stedet for. 

Dette hold har fokus på at lære teknik. Undervisningen foregår i dit tempo, men der vil ofte blive anvendt svømmeprogrammer, hvor instruktøren blot griber ind, når noget gøres forkert. Det er altså ikke kollektiv undervisning som du måske kender det fra børneholdet, men derimod individuel undervisning, hvor instruktøren sørger for at give tips, råd og praj på individuelt niveau. 

Det er en forudsætning at man kan svømme, men ikke et krav at man mestrer nogen form for teknik. Vi har redskaber til rådighed for at dække enhvers behov, undtagen svømmebriller, som man selv skal have med, hvis man skal bruge dem.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Motion & Master (H)
MOTION & MASTER

Holdet er uden undervisning. Det er tiltænkt voksne som allerede selv kan svømme og som bare gerne vil træne i eget tempo. Der er banetorv i den ene halvdel og et åbent bassin i den anden.

Tilmeldingen gælder til alle tre hold. Du må svømme når du vil, og så mange gange du vil.

Holdene er placeret på følgende tidspunkter:

Mandag kl. 21:00 - 21:50

Tirsdag kl. 19:55 - 20:45

Torsdag kl. 19:15 - 20:05

Tilmeld/Læs mere - (0)

Aqua Fitness (I)
Tilmeld/Læs mere - (2)

Gæstesvømning (R)
Tilmeld/Læs mere - (0)

Familliehold (J)
FAMILIEHOLD 
 

TST svømning tilbyder familiesvømning for hele familien i samarbejde med DGI. Holdet ligger om lørdagen fra kl. 10 til kl. 11

Holdet starter op d. 23 november, og varer frem til og med d. 14 december.

Tilmelding koster 100 kr. pr familie, og en tilmelding gælder derfor for hele familien.

Holdet er en mulighed for at hele familien kan komme i bassinet med leg og hygge i vandet.

.
 
Tilmeld/Læs mere - (1)